Model: Tea Lund Nielsen
MUA: Rikke Nørby Møller 
Kjole: Kira Enterprise
Model: Tea Lund Nielsen MUA: Rikke Nørby Møller Kjole: Kira Enterprise

Tea og Mia, part 2

Som nævnt i den foregående post havde jeg besøg af Tea og Mia i studiet en lørdag i marts, og med Rikke Nørby Møller på sidelinien til at håndtere hår og makeup, og kjoler fra Kira Enterprise, var vi klar til at holde en fest – om ikke andet, så i hvert fald på billeder.

Anden del af dagen var helliget portfolio-billeder med gallakjoler som tema, og det er fantastisk at se hvor forskelligt et udtryk, der kan komme ud af to modeller i nøjagtig det samme studie med ganske kort tids mellemrum.

Mia var helt klart den kantede, fashion-stylede, let arrogante type da hun fik frit spil foran kameraet (og det er hun slet ikke i virkeligheden, hun er en utrolig sød pige!), og hendes billeder har tonsvis af attitude på trods af hendes unge alder (pigerne blev kørt til og fra studiet af deres forældre da ingen af dem er 18 år endnu).

Tea skiftede tilsvarende type (godt hjulpet på vej af makeup og kjole) og gik fra formiddagens unge konfirmand til en langt ældre og tydeligt mere sofistikeret og elegant type, og igen var jeg imponeret over den sikkerhed hun lagde for dagen i sit udtryk – det er simpelthen en fornøjelse. Det hører med til historien at ingen af pigerne har mere end nogle få model-sessioner bag sig, så det var bestemt ikke en opgave, der blev kørt hjem på erfaringen.

Endelig skal Rikke have et kæmpe “thumbs up” for hendes makeup – der er ingen tvivl om at hun har en stor andel i at modellerne følte sig sikre og godt tilpas i deres roller, simpelthen fordi de allerede havde det rigtige udseende til dem før de overhovedet kom foran kameraet.

Model: Tea Lund Nielsen

Model: Mia Svejgaard Jørgensen

MUA: Rikke Nørby Møller

Kjoler: Kira Enterprise