Model: Tea Lund Nielsen
MUA: Rikke Nørby Møller 
Kjole: Kira Enterprise
Model: Tea Lund Nielsen MUA: Rikke Nørby Møller Kjole: Kira Enterprise

Tea og Mia, part 1

Tea kontaktede mig efter at jeg havde lavet et opslag i en Facebook-gruppe hvor jeg søgte efter modeller, og da det viste sig at jeg allerede var ved at planlægge en fotosession med veninden Mia, lå den lige til højrebenet at bruge en lørdag sammen med dem begge to (og MUA Rikke Nørby Møller) i studiet i Kolding.

Både Rikke og jeg manglede billeder i vores portfolio som kunne overbevise konfirmander (og deres forældre) om at de umuligt kunne komme igennem den store dag uden vores hjælp, og Tea viste sig at være en rigtig kamæleon, som i denne session var en ganske overbevisende konfirmand i en let kjole fra Kira Enterprise, men som senere viste sig fra en langt mere voksen side i en gallakjole – mere om det en anden dag!

Jeg har nogle store, østvendte vinduer i studiet, og jeg elsker den lidt retro-agtige naturlighed og enkelthed (godt hjulpet på vej af Rikkes stilsikre makeup), der er over billederne af Tea – det er så elegant og smukt, og selvom jeg også godt kan lide det almindelige portræt, er det helt sikkert billederne i vinduet, der er mine favoritter fra denne del af dagen.

Model: Tea Lund Nielsen

Model: Mia Svejgaard Jørgensen

MUA: Rikke Nørby Møller

Kjoler: Kira Enterprise