Tagged Stephanie Lundby

Model: Stephanie Lundby
Smykker: Art Core, Kolding

En spontan session med Stephanie

Hvad gør man når man pludselig står med en ledig eftermiddag fordi en aftale gik i vasken (en model med bihule-betændelse skal ligge i sin seng, ikke stå foran et kamera), og man egentlig ikke rigtig ved hvad man så skal give sig til?

I mit tilfælde giver jeg Stephanie Lundby et prik og ser om hun tilfældigvis skulle være i humør til at lave nogle billeder, og i dette tilfælde var humøret i dén grad med mig.

En hurtig tur omkring Art Core i Søndergade i Kolding for at låne smykker og frakke, et dyk i skabet hos Stephanie efter nogle af hendes egne kreationer (alt tøj på billederne ud over frakken er designet og syet af Stephanie selv) og vi var klar til at arbejde. Tanken var at lave billeder som i princippet kunne bruges i et blad eller en reklamer, og vi gik efter et enkelt, stilrent udtryk uden overflødige dikkedarer.

Som altid når Stephanie er foran mit kamera er elegance og attitude i højsædet, og som sædvanlig er der en tendens til at jeg endnu en gang laver det bedste billede jeg nogensinde har lavet – og der er ingen tvivl om at det elegante billede med den hvide pailletbesatte jakke kandiderer kraftigt til titlen.

For en session som blev planlagt kl. 11 om formiddagen og var afsluttet kl. 17 om eftermiddagen var det slet ikke så tosset endda…