From April 2014

Model: Tea Lund Nielsen
MUA: Rikke Nørby Møller 
Kjole: Kira Enterprise

Tea og Mia, part 1

Tea kontaktede mig efter at jeg havde lavet et opslag i en Facebook-gruppe hvor jeg søgte efter modeller, og da det viste sig at jeg allerede var ved at planlægge en fotosession med veninden Mia, lå den lige til højrebenet at bruge en lørdag sammen med dem begge to (og MUA Rikke Nørby Møller) i studiet i Kolding.

Både Rikke og jeg manglede billeder i vores portfolio som kunne overbevise konfirmander (og deres forældre) om at de umuligt kunne komme igennem den store dag uden vores hjælp, og Tea viste sig at være en rigtig kamæleon, som i denne session var en ganske overbevisende konfirmand i en let kjole fra Kira Enterprise, men som senere viste sig fra en langt mere voksen side i en gallakjole – mere om det en anden dag!

Jeg har nogle store, østvendte vinduer i studiet, og jeg elsker den lidt retro-agtige naturlighed og enkelthed (godt hjulpet på vej af Rikkes stilsikre makeup), der er over billederne af Tea – det er så elegant og smukt, og selvom jeg også godt kan lide det almindelige portræt, er det helt sikkert billederne i vinduet, der er mine favoritter fra denne del af dagen.

Model: Tea Lund Nielsen

Model: Mia Svejgaard Jørgensen

MUA: Rikke Nørby Møller

Kjoler: Kira Enterprise

Model: Nathalie Mandix Jagd Hansen
MUA: Rikke Nørby Møller

Mode-shoot med Nathalie

Min første session med smukke Nathalie blev også mit første samarbejde med Rikke Nørby Møller som makeup-artist, og formålet med dagen var at lave nogle portfolio-billeder i mode-genren. Vi må konstatere at det da i DEN grad lykkedes – både Nathalie og Rikke viste sig som overordentligt kompetente samarbejdspartnere, og vi fik en lang række elegante billeder i kassen.

Nathalie har en klassisk, kølig skønhed, som Rikke på fornem vis fik fremhævet i den (vanvittigt gennemførte) makeup som blev lagt, og som virkelig kommer til sin ret med en lyssætning som var inspireret af 1950’ernes Hollywood-portrætter: Masser af kontrast, hårdt lys og strålende øjne og læber.

Model: Nathalie Mandix Jagd Hansen

MUA: Rikke Nørby Møller